Når det bedste forsvar er 10 angreb

Psykologisk overlevelsesstrategi

Vi har alle tanker, følelser, impulser og minder, der kan være svære at håndtere. Derfor tyr vi ofte til ubevidste, psykologiske overlevelsesstrategier: forsvarsmekanismer. De beskytter os mod følelser af angst, trusler mod vores selvbillede og ting, som vi ikke ønsker at tænke over eller tage os af. Alle mennesker bruger forsvarsmekanismer, og de kan spille en nyttig rolle ved at beskytte egoet og give afløb for svære følelser. I andre tilfælde kan de fungere som selvbedrag og forhindre dig i at se virkeligheden i øjnene og komme videre. Psykoterapeut Margrethe Vadmand guider dig her igennem de ti mest almindelige forsvarsmekanismer.

Af Margrethe Vadmand

1. Fornægtelse

Fornægtelse er nok en af ​​de mest kendte forsvarsmekanisme, som vi bruger, når vi er ude af stand til at se virkeligheden i øjnene, indrømme en åbenbar sandhed, eller anerkende, at noget er sket. Mennesker, der lever med alkoholafhængighed, benægter ofte, at de har et problem, mens ofre for traumatiske begivenheder måske benægter, at de nogensinde har fundet sted. Alt sammen for at beskytte sig mod grumme ting, som er svære at kapere. Selvom fornægtelse altså umiddelbart kan skærme os fra angst eller smerte, kan den også være hårdt arbejde, og derfor kombineres den af og til med andre forsvarsmekanismer. Nogle gange vil folk acceptere virkeligheden og alvoren, men fornægte deres eget ansvar.

Konsekvenser: Fornægtelsens forsvar mod det, der er svært, er en kortvarig lettelse. Men i nogle tilfælde kan det være godt i en periode, fordi giver dig tid til at tilpasse dig en smertefuldt problem. For realiteterne vil indhente dig før eller siden. Alkoholikeren vil opleve et væld af dårlige psykiske, fysiske og relationelle konsekvenser ved at drikke. Den traumatiserede vil sidde fast i dårlige konsekvenser af traumet. En psykolog eller psykoterapeut kan hjælpe dig med, i et trygt rum, at se problemet i øjnene og komme videre med en helingsprocess. På den måde bliver fornægtelse en forløber for at foretage en vigtig ændring i dit liv.

2. Forskydning

Har du nogensinde haft en rigtig dårlig dag på arbejde og derefter gået hjem og ladet det gå ud over din familie? Så har du brugt forsvarsmekanismen forskydning, hvor vi lader vores frustrationer, følelser og impulser få afløb på mennesker eller genstande, der er mindre truende. I stedet for at udtrykke din vrede på måder, der kan føre til negative konsekvenser – som at diskutere med din chef – udtrykker du i stedet din vrede over for en person eller et objekt, der ikke udgør nogen trussel, såsom din ægtefælle, dit barn eller kæledyr.

Konsekvenser: Forskydning giver dig afløb og en form for fordrejet oprejsning i forhold til dig selv. Men det går selvsagt ud over dit forhold til dem, du lader det gå ud over. Det går også ud over din integritet og dermed dit forhold til dig selv. At blive opmærksom på, at du forskyder, er første skridt væk fra det. Prøv dernæst at øve dig i at holde dine meninger og følelser der, hvor de hører hjemme. Og tage de svære samtaler med den rette person. Eller, hvis det er for svært, så sæt ord på: ”Jeg har haft en dum konflikt med chefen i dag, så jeg er i dårligt humør” – vil også afvæbne situationen og skåne dine nære. 

3. Fortrængning – bevidst eller ubevidst.

Fortrængning er en anden velkendt forsvarsmekanisme. Vi fortrænger for at holde svære oplevelser eller viden ude af vores bevidsthed, for dermed at beskytte os selv. Imidlertid forsvinder denne viden ikke bare, men fortsætter med at påvirke vores adfærd. For eksempel kan en person, der har fortrængt minder om misbrug som barn, senere have problemer med at danne relationer. Nogle gange fortrænger vi bevidst ved at tvinge de uønskede oplysninger ud af vores bevidsthed, men i de fleste tilfælde sker denne udradering af angstfremkaldende minder ubevidst.

Konsekvenser: Fortrængning hjælper dig til at blive ved med at være glad på trods af smertefulde oplevelser. Og hvem kan ikke have brug for det? Men selvom de dårlige minder kan være grundigt fortrængt, så kan effekten vise sig på mange måder: du kan have problemer med intimitet, have svært ved at sove eller have en ubegrundet angst for særlige ting. Med dygtig, professionel hjælp kan fortrængte minder komme frem i lyset, i et trygt rum, og smerten kan bearbejdes. 

4. Sublimering

Sublimering er en forsvarsmekanisme, der giver os mulighed for at udleve uacceptable impulser ved at konvertere dem til en mere acceptabel adfærd. For eksempel, hvis du oplever en ekstrem vrede, og du går til boksning for at afreagere på sandsækken. Eller hvis du er seksuelt tiltrukket af din gifte kollega og får afløb ved at træne til Marathonløb eller male ekspressive malerier. 

Konsekvenser: Freud mente, at sublimering var et tegn på modenhed, der giver dig mulighed for at fungere normalt på en socialt acceptabel måde ved at bruge energien fra dine impulser, f.eks. vrede, seksualitet eller tristhed, på noget godt og sundt. Ofte sker sublimering dog på et ubevidst niveau, hvilket betyder, at du måske har ringe kontrol over dem – som når din seksuelle frustration får afløb i overtræning, eller når du giver al din kærlighed til et dyr i stedet for et menneske. Og som de fleste forsvarsmekanismer, så forvrænger sublimering virkeligheden, enten ved at forvrænge eller transformere dit syn på, hvad der er ægte. Som med alt andet er det godt at tage selvbedragets briller af og se på, hvad det i virkeligheden handler om. Og så måske fortsætte den sunde, produktive aktivitet, som sublimering ofte munder ud i.

5. Projektion – Det man siger, er man selv

Freud mente, at de tanker, motivationer, ønsker og følelser, som vi ikke kan acceptere som vores egne, får en plads i vores psyke ved at blive tillagt andre. Med andre ord: hvis der er noget i dig selv, du ikke vil anerkende, vil du ubevidst se det forstørret i andre. Det fjerner fokus fra dig selv og får dig til at føle dig bedre. Når du bliver oprevet eller forarget over andres grådighed eller uansvarlighed, handler det således ofte om, at du ikke vil se de egenskaber hos dig selv. Det betyder dog ikke, at alt dårligt, du observerer hos andre handler om dig selv. Hvis du bliver påvirket af, sladrer om, fordømmer og ikke kan slippe din venindes nærighed, så projicerer du sandsynligvis. Hvis du blot konstaterer, at sådan er hun, så gør du ikke. Vi projicerer også positive menneskelige kvaliteter. Hvis du idoliserer en person, handler det ofte om, at du ikke kan se hendes gode kvaliteter i dig selv.

Konsekvenser: Projicering kan være med til at give dig et meget begrænset spillerum og fastholde fordomme og sort/hvid-tænkning. Men hvis du begynder at se på dine skyggesider og tænke: En del af mig er også grådig/bedrevidende/selvfed/uansvarlig/kreativ/ eller hvad end du projicerer, vil du blive mere fri i din ageren. Du vil opleve en større frihed og mindre skam, hvis du tager dine projektioner hjem og ser på, hvilke issues, du har med de egenskaber, du fordømmer eller idoliserer hos andre. Således kan dine projektioner give dig et vigtigt indblik i dig selv, mere selv-accept og et praj om, hvad du ønsker i dit liv.

6. Intellektualisering

Intellektualisering reducerer angst ved at tænke på svære begivenheder på en kold, klinisk måde. Denne forsvarsmekanisme giver os mulighed for at undgå at tænke på det stressende, følelsesmæssige aspekt af en situation og i stedet kun fokusere på den intellektuelle del. For eksempel kan en person, der lige er blevet diagnosticeret med en terminal sygdom, fokusere på at lære alt om sygdommen for at undgå sorgen og holde sig fjernt fra situationens barske virkelighed. 

Konsekvenser: Intellektualisering kan give dig et velfortjent pusterum i en svær situation, da det for en stund holder problemet ud i strakt arm – og måske endda giver dig og andre ny, nyttig viden. Men det er ikke sundt for altid at undgå at mærke sorgen, da den så vil sætte sig på andre måder og skabe ravage i dit system, måske som uforløste følelser og angst for at binde dig til nogen igen.

7. Rationalisering

Rationalisering er en forsvarsmekanisme, hvor du forklarer en uacceptabel eller truende opførsel eller følelse på en rationel måde og dermed undgår de sande årsager til adfærden. For eksempel kan en person, der får afslag fra en date, rationalisere situationen ved at sige, at han alligevel ikke var tiltrukket af den anden person. En studerende bebrejder måske censor den dårlige eksamenskarakter snarere end sin egen manglende forberedelse. Rationalisering forhindrer ikke kun angst, men kan altså også beskytte ens selvbillede og selvværd. Når vi mennesker konfronteres med succes eller fiasko, har vi en tendens til at tilskrive præstationer vores egne kvaliteter og færdigheder, mens fiaskoer skyldes andre mennesker eller omstændigheder.

Konsekvenser: Rationalisering passer godt på dit selvbillede og kan være rar for en stund, hvis fiaskoen gør særligt ondt. Men som med andre forsvarsmekanismer, forvrænger den virkeligheden. For virkeligheden er, at du kommer ud for nederlag og afvisninger, og at du har ansvaret for nogle af dem. 

8. Regression

Denne type forsvarsmekanisme kan være mest tydelig hos små børn. Hvis de oplever traumer eller tab, kan de pludselig opføre sig som om de er yngre og f.eks. begynde at sutte på tommelfingeren igen. Voksne, der kæmper for at klare svære oplevelser, kan vende tilbage til at sove med bamse, spise for meget mad, kæderyge eller tygge på blyanter. De kan også undgå hverdagens aktiviteter, og ”gemme sig,” fordi de føler sig overvældede. 

Konsekvenser: Regression kan give en midlertidig trøst og flugt fra en svær virkelighed. Men den fastholder dig også i et barnligt mønster, der lukker dine øjne for virkeligheden, imens du bliver mere og mere usund. 

9. Passiv aggression. 

Passiv aggression er en måde at udtrykke negative følelser indirekte i stedet for direkte. Du er med andre ord ikke i kontakt med din vrede og aggression, men den kommer ud mellem sidebenene i form af sarkasme, stikpiller eller ”uheld.” Passiv-aggressiv adfærd er ofte vanskelig at identificere og kan sabotere relationer derhjemme og på arbejdspladsen. Når du er irriteret på din veninde og ”kommer til” at ødelægge hendes bluse, eller hvis du deltager i sladder, men undgår konfrontation, så er det tegn på passiv-aggressiv opførsel. 

Konsekvenser: Passiv aggression kan være frydefuldt på kort sigt, fordi du kommer af med det, der nager dig. Men i længden vil din passive aggression lægge sig som en kile mellem dig og andre mennesker fordi du ikke kan indgå i en konstruktiv, ærlig dialog. Du vil måske føle dig fremmedgjort fra andre, misforstået og bitter, mens andre vil miste tillid til dig og føle sig manipuleret og forrådt – for de kan sagtens opfatte din skjulte fjendtlighed. 

10. Reaktionsdannelse. 

Hvis du bruger denne forsvarsmekanisme, så erkender du, hvordan du har det, men vælger at opføre dig stik modsat dine instinkter, fordi du føler, at du ikke bør udtrykke negative følelser som vrede eller frustration. Du går i den modsatte grøft og smiler til og er ekstra venlig overfor den person du ikke kan fordrage eller er sur på, fordi det er ubehageligt og forbudt at være vred.

Konsekvenser: Du fremstår falsk både over for dig selv og andre. En gang imellem kan reaktionsdannelse være bekvemt ligesom en lille hvid løgn for at få ting til at glide. Men i længden dræner det at spille komedie om sine følelser, som kan hobe sig op og eksplodere på upassende tidspunkter og måder. 

3 andre forsvarsmekanismer:

  • Humor, inklusive ironi og sarkasme
  • Altruisme: Du tager dig af dine egne behov ved at hjælpe alle andre
  • Undgåelse: Du nægter at tage dig af krævende eller ubehagelige situationer og forfalder til overspringshandling på overspringshandling. Eller ingen handling overhovedet. 

Bragt i magasinet Psykologi


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *