Om Margrethe Vadmand

Psykoterapeut København

Som journalist igennem tyve år har jeg interviewet rigtig mange forskellige mennesker igennem tiden. Årerne har lært mig, at mennesker blomstrer, hvis de bliver lyttet til. Sådan rigtigt lyttet og spurgt ind til. Den erfaring og min helt særlige evne til at lytte ’indenom’ er en vigtig del af mit virke som psykoterapeut i dag. Jeg skriver fast om ny forskning indenfor psykologi og selvudvikling, primært i magasinet Psykologi. 

Jeg brænder for at hjælpe mennesker, der har det svært – i Psykiatrifondens Rådgivning og som privatpraktiserende psykoterapeut. 

Jeg kan hjælpe dig til et nyt perspektiv og en bedre forståelse af dine følelser, muligheder og ressourcer. Jeg stiller de spørgsmål, der hjælper dig til at finde svarene inde i dig selv. Min mission er at hjælpe dig igennem det, der gør ondt, blokeringer og destruktive mønstre, så du kan leve dit liv fuldt ud og stå stærkt og autentisk.

Jeg hverken kan eller skal fikse dine problemer eller dig som person. Du er ekspert i dit eget liv. Gennem vores sessioner vil jeg støtte dig i at blive mere opmærksom på, hvordan du tænker, føler og handler. Hvis dit liv gør ondt, du har fastlåste konflikter, mangler troen på dig selv eller føler dig fortabt, vil vores samtaler give dig trøst, mod og indsigt i, hvordan du kan komme videre.

Gang på gang oplever jeg, hvordan terapi kan medføre positive forandringer og forbedringer i menneskers liv, uanset hvad de bokser med, stort som småt. Jeg vil glæde mig til også at hjælpe dig videre i livet.

Privat

Jeg er født i 1971, er gift og har to store børn – og en lille dreng, jeg mistede halvvejs under graviditeten. Jeg har selv oplevet livets op- og nedture med glæde, sorger, tab, konflikter og kærlighed.

Uddannelse

Jeg er uddannet psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut og tager løbende kurser og modtager supervision. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Uddannelse og ny læring om, hvorfor vi handler og føler som vi gør, er min helt store passion. Jeg bliver aldrig færdig med at lære nyt og deltager løbende i kurser og workshops. Læs mere her.

Læs mere her

Uddannelse

  • Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut, 2018
  • Mastercoach i Personlig Effektivitet, Rindbo & Partners, 2015
  • Soul Leader, holistisk lederuddannelse ved Soul Works, 2014
  • Journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2005
  • Cand.mag., Københavns Universitet (engelsk og spansk), 1998

Kurser

  • Introduktion til metakognitiv terapi, 2 dage, ved cand.psych. Pia Callesen, Cektos, 2019
  • Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag, ved psykoterapeut Inge Holm, Dansk Psykoterapeutforening, 2019
  • Eksternalisering og narrativ metode 1+2, ved cand.psych. Lene O. Mogensen, In Dialogue, 2019
  • Gruppelederuddannelse, Psykiatrifonden, 2018
  • Metakognitiv terapi, ved cand.psych. Marie Louise Reinholdt-Dunne 2017
  • Emotional Focused parterapi, ved cand.psych. Jette Simon, 2017
  • Psykisk Førstehjælp, Psykiatrifonden 2015
  • The Shadow Process, Debbie Ford, 2010

Udvalgt Erfaring

  • Privatpraktiserende psykoterapeut i København. 2018-nu
  • Gruppeleder for sorggrupper i Store Magleby Kirke, 2019-nu
  • Gruppeleder for unge pårørende, Psykiatrifonden (frivillig) 2018-2020
  • Rådgiver (telefon og brevkasse) i Psykiatrifonden (frivillig). 2017-2020
  • Skriv mindet i live. Online skriveworkshop om sorg. I samarbejde med forfatter Charlotte Heje Haase. 2017.
  • Freelancejournalist på magasinet Psykologi 2017-nu
  • Redaktør og journalist på magasinerne Q og Psykologi 2014-2017
  • Freelancejournalist 2004-2014