Kære Margrethe,
Åh, jeg forstår simpelthen ikke mig selv! Jeg er 26 år gammel og i mit første seriøse forhold. Min kæreste er alt det, man (jeg) kunne ønske mig i en partner: kærlig, sød, rummelig og tilgængelig for mig på alle måder. Ja, det sidste skriver jeg fordi det er fuldstændig modsat af alle de mænd, jeg tidligere har datet. De har næsten alle været enten i et andet forhold, ’mystiske’ – det vil sige, at jeg aldrig helt vidste, hvor jeg havde dem og uden interesse i at binde sig.
Jeg er lidt bange for, at den erfaring jeg har med mænd på en eller anden måde har skadet mig. For jeg tager mig selv i at ønske, at min kæreste var lidt mere hard to get, ikke tog sig så meget af mig og var lidt mindre vild med mig! Ja, det lyder sikkert meget mærkeligt.
Men jeg føler, at jeg er mere tiltrukket af ’bad boys,’ især hvis de ikke er til at få fat på. Og jeg synes, at der mangler passion i vores forhold. Vi taler om at tage på en to måneder lang rejse sammen hen over julen, og også om at flytte sammen.
Jeg er splittet mellem den sikre vej og et helt andet liv og en anden slags mand. Jeg ved ikke om jeg bare jagter ideen om det perfekte, eller om det reelt vil gøre mig utilfreds og ulykkelig senere, hvis jeg vælger at gå all-in med min kæreste.
Hvad tænker du?
KH
Malene
Kære Malene,
Tak for dit brev. Det gør mig glad og fuld af optimisme, at du mærker efter, hvordan du virkelig har det i dit forhold og sætter ærlige ord på det. Mange mennesker begynder først senere i livet at kunne (eller turde) mærke, hvordan de egentlig har det .
Men din selvindsigt giver desværre ikke svaret på, hvad der vil være den rigtige vej for dig at gå lige nu. Ethvert parforhold er et sats og kan give al mulig slags ballade undervejs, hvilket også kan være en del af charmen. For husk, at det perfekte parforhold (eller liv) ganske enkelt ikke findes. Vi mennesker er fulde af fejl, og det vil give mere ro i sindet at opgive drømmen om perfektion, hvad det så end er.
Du beskriver, at du tidligere har foretrukket mænd, der har opført sig dårligt, men du vælger en mand, der er helt modsat som til dit første seriøse forhold. Hvordan kan det være? Er det fordi, at du vil passe på dig selv, eller har din kæreste mange flere kvaliteter end du anerkender ham for?
Vi mennesker har en besynderlig stræben mod det, vi ikke kan få. At blive medlem af den klub, der ikke vil have os, for at omskrive Groucho Marx-citatet. At få den mand, der er gift/ikke vil binde sig. Der er en energi og passion i den stræben, som du har mærket og stadig mærker. Måske tilsat et håb om at være hende, den særlige, der kan omvende den bad boy, der ikke ville binde sig? Hvordan har det været for dig alle de gange, hvor de forholdt er endt?
Det kan sagtens være, at du er i et forhold, der ikke passer godt med dine følelsesmæssige krav, eller at du skal lære at tage imod det, din kæreste kan give dig, fordi det er uvant for dig at få. Det kan også være, at du simpelthen overtænker tingene. Det er dit første seriøse forhold, og det er meget sandsynligt, at det ikke er dit sidste. Det siger jeg ikke for at være hård, Malene, men måske kan det tage lidt af presset af dine bekymringer og åbne dit sind for en mere undersøgende og nysgerrig tilgang til din situation.
Mit råd er at stoppe med at spekulere så meget over fremtiden og nyde forholdet her og nu. Giv dig selv lov til at tage imod, og sig til din kæreste, hvis det bliver for meget.
At være tiltrukket af utilregnelige bad boys og at binde sig til én mand for resten af livet er to meget forskellige ting, men du må ikke leve i frygt for at tage det forkerte valg Bekymring for fremtiden er alvorligt skadeligt for at nyde nutiden Så nyd forholdet til din kæreste her og nu og afslut det, hvis din trang til adrenalin-pumpende eventyr er større – begge veje har noget at byde på.
At tage på en lang rejse med din kæreste synes jeg lyder som en rigtig god måde at lære hinanden endnu bedre at kende på. Hvis I kan holde ud at være tæt sammen 24/7, så er der også en god chance for, at I kan bo sammen
Husk, kære Malene, at intet er skrevet i sten. Livet ændrer sig konstant og byder os at vælge og fravælge hele tiden. Ved at prøve at træffe det rigtige valg nu, tror jeg at du begrænser dig selv og dit liv. At prøve at forudse fremtiden er nyttesløst, og alligevel binder det så meget af vores følelsesmæssige energi.
Held og lykke.
Kærlig hilsen
Margrethe