Kære Margrethe
Jeg har i det sidste år lidt af stress og en mild depression. Jeg har været hos min læge, og lige nu går jeg fast en gang om ugen hos en psykoterapeut, hvilket gør mig godt Jeg føler faktisk, at jeg er på vej i en god retning og begynder at kunne se et lys ud af mørket. Men samtidig er jeg plaget af frygtelig dårlig samvittighed overfor mine to børn. De har lidt under min sygdom, det er der ikke nogen tvivl om. Jeg er alene med mine to piger på 7 og 4 år, de er hos deres far hver anden weekend. Vores samarbejde går ikke så godt, og jeg er meget alene om børnene. I det sidste år har jeg været slidt ned og det har betydet, at jeg har råbt meget af børnene, især den store, og min lunte har været kort. Jeg har været sur og irritabel overfor dem. Min store pige begyndte at mistrives i børnehaven og havde/har et lavt selvværd. Pædagogerne i børnehaven var gode til at tage hånd om hende, og jeg fik nogle timer med en familierådgiver, hvilket var meget brugbart. Jeg synes, at jeg nu er blevet bedre til at være konsekvent og forudsigelig overfor børnene, og få mere styr på mine vredesudbrud. De trives faktisk ok igen. Mit problem er nu, at jeg er ved at blive ædt op af dårlig samvittighed over alle de gange, jeg har svigtet som mor. Episoderne kører rundt i hovedet på mig og jeg er så bange for, hvilken skade jeg har gjort på mine børn. Det værste er næsten, at jeg nu, hvor det hele går meget bedre er blevet helt forfjamsket og usikker i relationen til min store pige, måske fordi jeg kommer til at forbinde hende med dårlig samvittighed. Hvordan kommer jeg videre herfra?
Venlig hilsen
En mor
Kære Du
Tak for dit brev. Det er godt, at du skriver og dermed rækker ud efter hjælp. Idet hele taget har du gjort rigtig mange gode tiltag som at tale med pædagogerne og gå til psykoterapeut. Det gør, at jeg sidder tilbage med et stort håb og tro på, at du og din familie kommer godt videre fra der, hvor I står lige nu.
Du underskriver dig ”En mor,” og din store kærlighed til og omsorg for dine børn skinner tydeligt igennem din mail. Du ønsker alt det bedste for dine piger. Men ligesom vi i flyet først skal tage iltmasken på selv, før vi skal hjælpe vores børn med at tage dem på, skal du starte med at tage hånd om dig selv.
Og din vej til selvomsorg og selvstøtte går igennem at tilgive dig selv for det, der sket. Det er lettere sagt end gjort, det er jeg fuldstændig klar over.
Det er ofte meget svært for os mennesker at tilgive os selv, da vi er meget hårdere ved os selv end vi er ved andre. Måske især når det kommer til svigt af vores børn, fordi de er det dyrebareste vi har. Jeg tror, at alle, der er forældre, kender til følelsen af at have svigtet vores børn, have fejlet og gjort ting, vi inderligt fortryder. I dit tilfælde var du syg af stress. Kan det faktum være med til at se på dine handlinger med lidt mildere øjne?
Sket er sket, og det kan ikke laves om. Men det vigtige er, at du har lært af den hårde tid. Du tog hånd om din stress og du har siden arbejdet på at få det godt og få et godt familieliv. Klap dig selv på skulderen over det. Og tal med en veninde eller en, der står dig nær om, hvordan du har det.
Tilgiv dig selv, både for din egen og for dine børns skyld. For din dårlige samvittighed og selvstraffende tanker gør intet godt. Som du selv skriver, kan du til tider blive unaturlig og usikker overfor din ældste datter. Det er der ingen grund til, for du er godt i gang med reparere relationen og skrive en ny historie om jeres familie. Ikke en, der lukker øjnene for, hvordan det var engang. Men én der siger: ”Vi har haft det svært, nu er vi kommet videre.” Måske kunne et par samtaler hos familieterapeuten være en ide, også?
Vær overbærende og kærlig over for dig selv, og stol på dine evner som mor – det tjener jer alle tre bedst. Når du bliver usikker overfor din ældste datter, så øv dig i at stå fast som den mor, du gerne vil være. Hvis du er i tvivl om at sætte grænser, så øv dig i kærligt at sige nej, hvis det er det du mener, også selvom du bliver ramt af ubehag, og din datter bliver vred.
Når den dårlige samvittighed og andet tankemylder dræner dig, kan meditation være en god hjælp. Prøv at mediter 5-10 minutter hver aften. Hvis du aldrig har prøvet at meditere, så prøv at gå sådan frem:
- Stil din telefon til det antal minutter, du vi meditere. Lad ringetonen være en blid lyd.
- Sæt dig godt til rette på en stol. Ret dig op, så du ikke sidder og hænger.
- Luk øjnene eller kig ned.
- Træk vejret ind af næsen mens du tæller inden i dig selv 1-2-3-4
- Hold pause, mens du tæller 1-2-3-4
- Pust ud, mens du tæller 1-2-3-4
- Hold pause, mes du tæller 1-2-3-4
- Fortsæt mens du fokuserer på åndedrættet. Når dine tanker begynder at vandre, så led dem blidt og kærligt tilbage til åndedrættet.
Jeg ønsker dig alt godt.
Kærlig hilsen,
Margrethe